Artikler tagget med “Flare”

Flared Jeans i Efterårets Farver

Her er Angie Super Flare fra Citizens of Humanity, en flared jeans i efterårets farver.

God pasform og denim med 3% lycra, gør at disse jeans sidder perfekt fra knæet og op, hvor de er meget tætsiddende. Fra knæet og ned skabes der en vid flare, som giver flotte kurver og balance til brede skuldre og hofter.

Disse jeans har nogle lækre feminine detaljer i de afrundede lommer, med synlige sømmer.

Angie Super Flare findes i blandt andet gul, rød og grøn, hos Revolve Clothing.

Find designer jeans i vores produkt database.

Marie Claire Styler med 7 For All Mankind Flare Jeans

Marie Claires Senior Fashion Editor viser, i en lille video, hvordan hun bruger en af sæsonens mest populære jeanspasformer – flair jeans (de tre jeans der vises i videoen er fra 7 For All Mankind). Hun styler tre meget forskellige kvinder fra New York, efter personlighed og udseende.

Videoen er kort, men indeholder alligevel nogle gode tips.

Find designer jeans i vores produkt database.

70′ernes Flare Jeans er Tilbage

Nu er det et stykke tid siden vi rigtigt så 70′er inspirerede flare jeans sidste gang. Denne sommer er pasformen tilbage for fuldt, og alt tyder på at flare jeans er kommet for at blive, i hvert fald i et par sæsoner fremover.

Flare jeans er jeans der bliver mere vide fra knæet og ned til benåbningen. Pasformen er praktisk talt en ekstrem form for bootcut jeans.

Flare jeans er en meget god pasform til pære-, æble-, triangulære-, timeglas- og firkantformede kropsforme. Vidden i benåbningen udligner nemlig vide hofter, bred talje og brede skuldre, og giver form til en ellers lige krop.

De fleste jeans brands tager i øjeblikket inspiration fra 70′er jeans, og således skabes der et væld af modeller, som er mere eller mindre lig de originale 70′er jeans.

Generelt set udvikles jeans for øjeblikket mod højere taljer og videre bukseben, sandsynligvis som en reaktion på den langvarige skinny trend.

Flere brands vælger at lave jeans med både flare og vide i hele benet, mens andre går for den mere originale model der er tætsiddende omkring låret.

Selv om taljen generelt bliver højere fremover, og de klassiske 70′er jeans havde meget høje taljer, er der rigeligt udvalg i flare jeans til dem der sværger til lavtaljede jeans.

De højtaljede jeans har dog en forlængende effekt på benene, og definerer taljen effektivt. Så hvis du vælger en højtaljet flare jeans gælder det om ikke at dække taljen til. Det store plus ved højtaljede jeans er at de giver indtryk af en længere underkrop, og denne pasform er derfor meget god hvis man ønsker lidt mere længde på benene. Den høje talje skjuler desuden små deller og en lille mave, og giver lidt ekstra hofter og numse samt markeret talje.

For at flare jeans skal forlænge benene, skal man lade buksebenene gå ned over skoen, således at skoen nærmest ikke synes. Dette skaber en illusion af at benene er meget længere end de egentlig er. Jo højere skoen er, jo mere længde vil benene få.

Det er vigtigt at sikre den korrekte længde, da for korte bukseben skaber den modsatte effekt.

Spidse sko passer iøvrigt ikke til flare jeans. Den spidse sko der kigger ud under buksebenene giver en helt forkert balance, og en illusion af meget lange fødder.

Nogle brands der har godt udvalg i flare jeans er Levi’sJBrand, True Religion, Paige Premium Denim og Adriano Goldschmied.

Find designer jeans i vores produkt database.

7 For All Mankind – The Georgia 70′er Jeans

Ny 70′er inspireret jeans model fra 7 For All Mankind – The Georgia in New Zealand.

En lavtaljet og “flared” jeans model med fire paspolerede lommer foran, og to paspolerede lommer bagpå. En lomme foran er desuden en lille møntlomme, med klap og knaplukning.

Disse 7 For All Mankind jeans har udpræget flared pasform – tætsiddende fra taljen og ned til knæerne, og videre fra knæerne ned til benåbningerne.

Disse jeans har ikke bærestykke bagpå, men har i stedet to indsnit.

Pris: 189,00 USD

Find designer jeans i vores produkt database.

indiDenim – Skræddersyede Jeans med Perfekt Pasform

Hvis du har svært ved at finde jeans der sidder godt, skulle du måske vurdere at få skræddersyet dine jeans? Det behøver hverken være besværligt eller dyrt! indiDenim laver jeans efter dine mål og valg, til en overkommelig pris.

indiDenims damestyles laves ud fra flere informationer end herrestyles. Pasformen på damejeans skræddersyes ud fra dine mål, din vægt og formen på din bagdel, talje, lår og mave.

Derudover vælger du mellem fire forskellige taljehøjder og syv forskellige ben-pasforme. Blandt andet kan der vælges mellem straight, boot cut, flared, wide og capri.

Udseendemæssigt kan der bl.a. vælges mellem lynlås eller knapper i gylp, form- og sømmer på baglommer og elleve forskellige finishes.

indiDenim husker din sidste ordre, således at du ikke behøver at indsætte alle dine informationer hver gang du skal bestille et par jeans. Du har dog mulighed for at lave alle de ændringer du måtte ønske.

Prisen for et par herre- eller dame jeans afhænger af de valg du tager for dine jeans, men startprisen ligger på 145,00/155,00 USD. Forsendelsen er gratis.

Find designer jeans i vores produkt database.