Artikler tagget med “Svaj”

70′ernes Flare Jeans er Tilbage

Nu er det et stykke tid siden vi rigtigt så 70′er inspirerede flare jeans sidste gang. Denne sommer er pasformen tilbage for fuldt, og alt tyder på at flare jeans er kommet for at blive, i hvert fald i et par sæsoner fremover.

Flare jeans er jeans der bliver mere vide fra knæet og ned til benåbningen. Pasformen er praktisk talt en ekstrem form for bootcut jeans.

Flare jeans er en meget god pasform til pære-, æble-, triangulære-, timeglas- og firkantformede kropsforme. Vidden i benåbningen udligner nemlig vide hofter, bred talje og brede skuldre, og giver form til en ellers lige krop.

De fleste jeans brands tager i øjeblikket inspiration fra 70′er jeans, og således skabes der et væld af modeller, som er mere eller mindre lig de originale 70′er jeans.

Generelt set udvikles jeans for øjeblikket mod højere taljer og videre bukseben, sandsynligvis som en reaktion på den langvarige skinny trend.

Flere brands vælger at lave jeans med både flare og vide i hele benet, mens andre går for den mere originale model der er tætsiddende omkring låret.

Selv om taljen generelt bliver højere fremover, og de klassiske 70′er jeans havde meget høje taljer, er der rigeligt udvalg i flare jeans til dem der sværger til lavtaljede jeans.

De højtaljede jeans har dog en forlængende effekt på benene, og definerer taljen effektivt. Så hvis du vælger en højtaljet flare jeans gælder det om ikke at dække taljen til. Det store plus ved højtaljede jeans er at de giver indtryk af en længere underkrop, og denne pasform er derfor meget god hvis man ønsker lidt mere længde på benene. Den høje talje skjuler desuden små deller og en lille mave, og giver lidt ekstra hofter og numse samt markeret talje.

For at flare jeans skal forlænge benene, skal man lade buksebenene gå ned over skoen, således at skoen nærmest ikke synes. Dette skaber en illusion af at benene er meget længere end de egentlig er. Jo højere skoen er, jo mere længde vil benene få.

Det er vigtigt at sikre den korrekte længde, da for korte bukseben skaber den modsatte effekt.

Spidse sko passer iøvrigt ikke til flare jeans. Den spidse sko der kigger ud under buksebenene giver en helt forkert balance, og en illusion af meget lange fødder.

Nogle brands der har godt udvalg i flare jeans er Levi’sJBrand, True Religion, Paige Premium Denim og Adriano Goldschmied.

Find designer jeans i vores produkt database.

indiDenim – Skræddersyede Jeans med Perfekt Pasform

Hvis du har svært ved at finde jeans der sidder godt, skulle du måske vurdere at få skræddersyet dine jeans? Det behøver hverken være besværligt eller dyrt! indiDenim laver jeans efter dine mål og valg, til en overkommelig pris.

indiDenims damestyles laves ud fra flere informationer end herrestyles. Pasformen på damejeans skræddersyes ud fra dine mål, din vægt og formen på din bagdel, talje, lår og mave.

Derudover vælger du mellem fire forskellige taljehøjder og syv forskellige ben-pasforme. Blandt andet kan der vælges mellem straight, boot cut, flared, wide og capri.

Udseendemæssigt kan der bl.a. vælges mellem lynlås eller knapper i gylp, form- og sømmer på baglommer og elleve forskellige finishes.

indiDenim husker din sidste ordre, således at du ikke behøver at indsætte alle dine informationer hver gang du skal bestille et par jeans. Du har dog mulighed for at lave alle de ændringer du måtte ønske.

Prisen for et par herre- eller dame jeans afhænger af de valg du tager for dine jeans, men startprisen ligger på 145,00/155,00 USD. Forsendelsen er gratis.

Find designer jeans i vores produkt database.

Pepe Jeans London – Resin High Shine Slim Flare Jeans

pepe_jeans_london_resin_high_shine_slim_flareResin High Shine Slim Flare Jean, fra Pepe Jeans London, er lavet af et lækket stof med blank skinnende overflade.

Denne jeans tager sig lige så godt ud sammen med en almindelig T-shirt eller top, som den gør sammen med en pæn skjorte eller blazer.

Modellen er tætsiddende fra knæerne og op, med moderat svaj og lav talje.

Pris: 70,00 GBP hos ASOS.

Find designer jeans i vores produkt database.